Invitation til informationsmøde om “Aktive Unge”



I Parasport Frederiksberg starter vi nu et helt nyt projekt op, som er blevet muligt, da vi har modtaget en bevilling på hele 151.000 kroner fra Helsefonden. Det hedder Aktive Unge og er et nyt fællesskab for unge med handicap.

Så er du i alderen 13-25 år, og har du interesse i at være en del af et fællesskab, hvor aktiviteter, samvær, gode og sjove stunder er omdrejningspunktet – så kom til informationsmøde den 29. september klokken 17.

 

Målet er at  mødes om aktiviteter, som medlemmerne selv er med til at bestemme og sætte rammerne for. Aktiviteterne kan bestå i alt lige fra spilleaftener til café-besøg, sport af forskellig art eller kreative aftener med maling på fingrene og frit løb for fantasien.

Som aktiv ung, vil man altså få mulighed for både at få én på opleveren og samtidig prøve kræfter med noget, man enten er rigtig god til, eller helt nye ting man aldrig har prøvet før. Begge dele kan give udfordringer og sejre og på samme tid

muligheden for at møde nye mennesker, være en del af et fællesskab og måske danne nye spændende relationer og gode venskaber.

Som medlem af Parasport Frederiksberg, kan du deltage som en del af dit medlemskab. Aktive Unge vil have sit eget budget, og indenfor budgettet er det kun fantasien, der sætter grænsen!

Kom og hør mere eller giv os et ring!

 

Tilmelding senest 26. September på mail: tine2400@gmail.com

 

Sted: KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg C.

Dato: 29. September 2016

Tid: 17:00

Leave a comment