Udviklingsholdet


På løbeholdet for udviklingshæmmede er træningen tilrettelagt efter den enkelte løbers niveau og vil bestå i opvarmning, intensiv træning og afjogning samt til tider lidt styrketræningsøvelser. Målet for alle løberne er at blive bedre til at løbe og forhåbentlig så gode, at de kan deltage i motionsløb og baneløb. Vi deltager også i Dansk Handicap Idrætsforbunds Idrætsfestival, som afholdes hvert andet år.
Træner er Anders Dehlholm, der til dagligt er lærer på specialskolen Skolen i Ryparken. Han er uddannet løbetræner fra Dansk Atletik Forbund og tilknyttet landsholdet under Dansk Handicap Idrætsforbund.

Vi træner torsdage klokken 17.30 – 19.00.