Mohamed fra Parasport Frederiksberg opnåede flot resultat ved PL i Rio


Tirsdag eftermiddag dansk tid formåede Mohamed Hersi fra Parasport Frederiksberg at sikre sig en flot 9. plads, da finalen i 1500 meter løb blev afviklet.

Mohamed endte sit løb i tiden 4.11,41, hvilket var knap 20 sekunder langsommere end vindertiden, som amerikanske Michael Brannigan vandt løbet i.

Parasport Frederiksberg  har, foruden Mohamed i atletik, også diskoskasteren Frida Jersøe med til PL i Rio, som afvikles den 7.-18. september i Rio i Brasilien. Frida skal i konkurrence den 17. september, hvor diskosfinalen løber af stabelen.