Mød bestyrelsen i Parasport Frederiksberg: Bodil Helene Allesen-Holm

Image0

Bodil Helene Allesen-Holm er et kendt ansigt i Frederiksbergs foreningsliv. Med mange års erfaring fra forskellige roller i idrætsforeninger bidrager hun i dag som suppleant i bestyrelsen for Parasport Frederiksberg. Her har hun især taget ansvar for driftsopgaver som Klubmodul og kontingenter – og hun brænder for at sikre, at foreningen fortsat er et sted, hvor medlemmerne trives.

1. Hvordan blev du første gang introduceret til Parasport Frederiksberg, og hvad fangede din interesse?
Jeg har kendt til foreningen i mange år gennem mit virke i FIU (Frederiksberg Idræt), men faldt i snak med Mansoor om foreningen for 4-5 år siden . Han foreslog, at jeg fik et indblik i maskinrummet på foreningen – og jeg bed på.
Siden da har jeg siddet som suppleant i bestyrelsen, med Klubmodul og kontingenter som mit primære område.

2. Hvilke kompetencer eller erfaringer bringer du med dig, som du føler bidrager særligt til bestyrelsesarbejdet?
Jeg har været en aktiv del af foreningslivet på Frederiksberg i forskellige roller og foreninger siden cirka 2002. I en lille forening kan man virkelig gøre en forskel – og det føler jeg, vi gør i Parasport Frederiksberg.

3. Hvad håber du at opnå i din tid som bestyrelsesmedlem, og hvilke spor ønsker du at sætte i foreningens fremtidige udvikling?
Jeg er meget på driftsområdet i foreningen, men jeg håber, at foreningen vil fortsætte med at trives med og for sine medlemmer.

4. Er der et område eller en sag, du brænder særligt for at bidrage til i dit bestyrelsesarbejde i Parasport Frederiksberg?
Nej.

Bodil er et godt eksempel på, hvordan engagerede frivillige skaber værdi for Parasport Frederiksberg – både gennem deres faglige bidrag og deres lyst til at gøre en forskel for medlemmerne.

Relaterede nyheder