Jørgen er 58 år, bor i Frederiksværk og arbejder som hvervningskoordinator i Parasport Danmark, hvor han hverver spillere til kørestolsrugby. Jørgen har tidligere arbejdet som konsulent i Rådet for Sikker Trafik i 30 år.

Han er glad for film, musik, gå på bar og til koncerter, sine venner samt at spille kørestolsrugby i Frederiksberg Falcons.

Hvor hørte du om Parasport Frederiksberg?

Vi var en håndfulde gutter, to af os startede klubben, Falcons Kørestolsrugby i 2003-2004. Jeg kendte formanden for Parasport Frederiksberg gennem Parasport Danmark, og derigennem fik vi etableret Falcons Kørestolsrugby som en underafdeling i Parasport Frederiksberg.

“Der er en god menneskelig ånd, selvom der trænes for at vinde”

Udviklingen af Falcon Kørestolsrugby

Falcon Kørestolsrugby har udviklet sig fra få spillere til, at der kan være 10 spillere til træningen, fortæller Jørgen. Vi har 6 spillere, som er på landsholdet for kørestolsrugby, vi har været gode til at tiltrække gode spillere og vi har en spillende træner på holdet. I starten var vi med til at være behjælpelig med at søge fonde til at spillerne fik det rette udstyr.

Der er en god menneskelig ånd, selvom der trænes for at vinde, fortæller Jørgen.

Nye spillere bliver altid mødt venligt og med god gammeldags høflighed, hvilket har været meget vigtigt siden klubbens begyndelse fortæller Jørgen. Jeg opfordrer alle interesserede i at komme forbi til en prøvetræning, man er altid velkommen og der stilles også en rugbykørestol til rådighed til prøvetræningen, indtil man får anskaffet sin egen.

Hvordan er det at være atlet og medlem hos Parasport Frederiksberg?

Parasport Frederiksberg er en klub, som kører meget professionelt på en folkelig måde, fortæller Jørgen. Der er mulighed for at få alt slags parasport op at køre, hvis man vil det. Parasport Frederiksberg har et meget tæt og godt samarbejde med Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Idræts-Union, hvilket betyder, at der er gode muligheder for at dyrke deres idræt, fx ved at bruge haller, klubhus og øvrige faciliter, fortæller Jørgen.

Hvad er din største drivkraft til at dyrke motion?

Jeg er vokset op med idræt, og min far har altid dyrket idræt. Det er fedt at bevæge sig og der er lige så meget brug for at bevæge sig, som der er for at spise. Det er et personligt behov for mig at leve sundt for både sjælen og legemet. Det er også vigtigt for mig at være en del af et fællesskab om kørestolsrugby. Spillerne er meget forskellige, men når de træner, har de den samme oplevelse. Det svarer til at se den samme musiker til en koncert. En gruppe der ser den samme musiker, kan godt have forskellige oplevelser, men de er fælles om den samme oplevelse, og det gør, at man har noget at tale om, fortæller Jørgen.

“Nogle gange skal man bruge energi for at få og modtage energi”

 

Hvordan motiverer du dig?

Det, at der er et kollektiv, der venter på, at du dukker op til træningen er en motivationsfaktor for mig. Nogle gange skal man bruge energi for at få og modtage energi. Når man først har været til en træning og kører helt smadret hjem fra træningen, så har man det godt med sig selv, fortæller Jørgen. Men der skal også være plads til off-dage, men det er helst ikke dem, der skal være flest af. Fællesskabet på holdet er en stærk motivation for mig for at træne.

“Stil dig selv det spørgsmål om sofaen er det sted, du vil være resten af dit liv”

Hvad er dine bedste råd til personer, som overvejer at dyrke kørestolsrugby?

Kom ud og besøg os. Her bliver du modtaget med åbne arme og fordomsfri hjertevarme. Til dem som tænker “MEN skal jeg komme til kørestolsrugby?” siger jeg, stil dig selv det spørgsmål om sofaen er det sted, du vil være resten af dit liv.